Eurasieren har som race ikke nogle deciderede øjensygdomme, men enkelte sygdomme er alligevel konstateret hos enkelte hunde. Derfor øjenlyser kennel Arachun også alle vore tæver inden avl, så vi er sikre på, at kun hunde uden øjenlidelser benyttes i avlen.

Dette er øjenhår, som ikke vokser fra deres normale plads og vender ind mod øjets slimhinde og hornhinde og skaber irritation. Symptomerne varierer efter ciliernes retning. Øget tåreproduktion, sammenknibning af øjenlågene og hornhindebetændelse kan være symptomer på dette problem. I alvorlige tilfælde kan der opstå dybe sår i hornhinden og betændelse i regnbuehinden.

2) Ekstra række af øjenhår (Distichiasis)

Distichiasis er betegnelsen for en ekstra række af øjenhår som skaber irritation i øjet. Hårene kan fjernes ved at ødelægge hårsækkene ved brænding, kuldebehandling eller ved et kirurgisk indgreb. Hårene kan også være så mange og så små at de ikke skaber irritation. Statistikken viser, at op mod hver tredje eurasier har dette problem, men arvegangen for lidelsen kendes ikke. Øjendyrlæger anbefaler at man undgår parring ved to hunde med lidelsen, men ser ingen forstørret risiko ved at parre en hund med distichiasis med en, der er fri.

3) Ektopiske cilier

Ektopiske cilier er en tilstand hvor enkelte, ekstra øjenhår sidder 2-6 mm indenfor øjenlågskanten, på indersiden af det øverste øjenlåg. De er ofte rettet direkte ind mod hornhindefladen og kan forårsage stærk irritation, som kan resultere i betændelse og sår på hornhinden. Problemet kan afhjælpes kirurgisk.

4) Trichiasis

Trichiasis er en tilstand hvor normalt placerede øjenhår har en forkert retning. De kan irritere øjets slim- og hornhinde. Årsagen til sygdommen er som oftest ar efter en tidligere skade i øjenlågskanten. Problemet kan afhjælpes kirurgisk eller ved brænding.

5) PPM (persisterende pupilmembran)

I en periode i fosterstadiet mens øjet dannes, er pupilåbningen lukket af en membran. Før fødslen tilbagedannes membranen, sådan at der bliver en åbning i regnbuehinden: pupilåbningen. Små rester af membranen kan ofte ses med spaltelampe, også efter fødslen og har som regel ingen betydning for hunden. I nogen tilfælde er membranresterne dog større, og kan observeres direkte. De kan optræde som strenge på tværs af pupilåbningeneller de kan hæfte sig til linsen eller bagsiden af hornhinden. Defekter i synsnerven er også observeret sammen med denne tilstand. PPM er en medfødt defekt, som normalt ikke vil ændre sig med alderen, men når øjet vokser kan defekterne i linse og hornhinde blive mindre. Arveligheden er ikke fastlagt. Ændringer bør kontrolleres, selvom det ikke har avlsmæssige konsekvenser.

Teksten om øjenlidelser er oversat fra Norsk Eurasierklubs hjemmeside