Hvalpekøb


Ved køb af hvalp hos os medfølger:

Vaccination
Chipning og registrering i Dansk Hunde Register
3 x ormekur
Sele og snor
DKK stambog
Sundhedsbog
Tørkost til den første tid
1 hvalpepakke
En lille pose guffer
En bamse der lugter af mor
Informationspakke fra Dyrefondet
1 eksemplar af DKKs medlemsblad “Hunden”
Kontrakt på salget
Pasningsvejledning
1 rulle hundeposer

Købspris 18.000 kr. (2025) samt 2.000 i depositum

Vi har en række forventninger til vore hvalpekøbere. Mener du ikke, at du kan indfrie disse forventinger, skal du overveje, om vi er det rigtige sted for dig at købe din hund:

  • Vi forventer at hunden ikke overflyttes til en klub udenfor landets kennelklub – denne skal høre under FCI. (eksempelvis: Dansk, Norsk og Svensk Kennelklub)
  • Vi forventer at du får hunden røntgenfotograferet for hofte- og albueledsdysplasi inden den fylder 2 år. Resultatet skal registreres i kennelklubben. Når dette er gjort får du dit depositum retur.
  • Vi forventer at du ikke bruger hunden i avl uden stambog – med stambog kun efter forudgående samtale/rådføring med os.
  • Hvis det er din første hund forventer vi, at du melder hunden til et hvalpetræningshold inden den fylder 1 år.
  • Vi forventer at du ikke steriliserer/kastrerer hunden uden forudgående rådføring med os (akut sygdom undtaget).
  • Vores hvalpe sælges med kontrakt. Prisen betales ved bankoverførsel, som skal kunne ses på afhentningsdagen og afbetaling er ikke mulig.
     
  • Hvis du vil skrives på venteliste hos os er det et krav at du har besøgt os inden hvalpene bliver født, eller kommer på besøg når hvalpene er mellem 4-6 uger. Dette krav gælder for alle købere bosiddende i Danmark.
     
  • Vi kan beholde hvalpen til den er fuldt rabiesvaccineret og kan indføres i et andet land. Typisk skal hvalpen være minimum 3 måneder og 21 dage gammel. Prisen for dette vil i 2025 være 6500 DKR. og dækker alle planlagte dyrlægebesøg, vacciner, pas, ekstra foder mv.
     
  • Vi har via købskontrakten ret (men ikke pligt) til at købe hunden tilbage, hvis du skal af med den. Uanset om du har haft hunden i 14 dage eller i flere år, så er vores tilbagekøbspris på 4.500 kr (2025). Skal vi hente hunden på din adresse fratrækkes vores transportudgifter de 4.500 kr.
     
  • Vi lytter til dine ønsker, men valget om hvilken hvalp der udvælges til dig, tages i sidste ende af os. Er du ikke enig i beslutningen, er du velkommen til at takke nej til hvalpen. Som oftest er hvalpekøberne enige i vores valg – som naturligvis træffes i dialog med køber. Hvalpene er altid endelig fordelt senest ved 7 ugers alderen.

    Som sælger yder vi desuden den service at:
    Vi  altid er til rådighed med gode råd om udstilling, træning, fodring mv. af din eurasier
    Vi yder erstatning, hvis din hund mod forventning rammes af en arvelig sygdom
    Vi tager hunden tilbage og finder den et godt hjem, hvis du mod forventning ikke kan beholde den
    Ønsker du selv at udstille og/eller opdrætte, er vi behjælpelige med råd og vejledning
    Vi afholder 1 årlig hvalpetræf – første lørdag i juni måned. Hvalpedagen foregår fremover som en gåtur et sted på Sjælland.